Zentropa & Station next
zentropa.gif station-next.JPG
filmbyen.gif

I mediefag samarbejder vi med Station Next og Zentropa i Filmbyen, der ligger i Avedørelejren – mindre end 10 minutters gang fra Avedøre Gymnasium.

Vi har samarbejdet med Zentropa og Filmbyen gennem de sidste 8 år. Her er nogle eksempler på det vi har lavet:

  • Produktion af jubilæumsfilm for Zentropa i forbindelse med deres 10-års-fødselsdagfest
  • Besøg hos og rådgivning fra manuskriptforfatter
  • Foredrag fra producent i Nimbus om filmfinansiering
  • Rundvisning i Thomas Vinterbergs western-scenografi i Filmbyen til filmen ”Dear Wendy” med foredrag af professionel scenograf
  • Elever har lavet små filmede portrætter af forskellige personer i filmbranchen
  • Foredrag og diskussion med dramaturg
  • En klasse har lavet dokumentarfilmen ”På den anden side” i Filmbyen fra mandag til fredag med hjælp fra professionelle – på initiativ fra Hvidovre kommune i anledning af kommunens 100-års-jubilæum.
  • Testpublikum på mange film (f.eks. Per Flys ”Drabet”, Thomas Vinterbergs ”Dear Wendy”, ”Slim Slam Slum”, ”Dons Plum”, ”Tæl til 100”, Gert Fredholdts ”At klappe med én hånd”)
  • Filmforevisninger – f.eks. af Susanne Biers ”Elsker dig for evigt” og Søren Kragh-Jacobsens ”Skagerak”
  • Læst manuskripter (”Råzone” og ”Bagland”), kommet med udspil til filmtitler (”Råzone” og ”Bagland”) og vurderet plakatudkast (”Rocket Brothers”)
  • En klasse har fulgt Christian E. Christiansens proces med at skabe filmen ”Råzone” – over et helt år: Fra manus til premiere på den færdige film. Klassen havde jævnlige møder med instruktøren og producenten og involverede blandt andet manuslæsning, elevernes udspil til at realisere scener fra manuskriptet, plakatudkast til filmens målgruppe, foredrag om produktionstilrettelægning, testpublikum, premiere. Mange af klassens elever deltog som statister i filmen i deres fritid. Læs mere om samarbejdet her (filmen hed ”Tøzer” i produktionens første faser) – Link til artiklen ”Tøzer: en film for de 16-17 årige”
  • Store fællesarrangementer for hele skolen – blandt andet med foredrag og forevisning af Sami Saifs ”Family”, med Lone Scherfig og Per Fly, der fortalte om og viste eksempler på brugen af ”Hvidovre som location” i deres film, Peter Aalbæk om ny dansk film
  • Rundvisninger i Filmbyen
  • Rundvisning på Zentropa Grrr… og animationsstudierne i Filmbyen (brugt til arbejdet med Morgenthalers ”Princess”) med foredrag af producer Sarita Christensen
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License