En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om.
fyld
Den kan bestå af
- en eller flere sammenhængende spørgsmål
- en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
- en påstand, du vil argumentere for.
fyld
Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.
fyld
Jo mere præcis og afgrænset en problemformulering er, jo lettere vil du kunne holde fokus under hele processen fra udarbejdelsen af synopsis til fremlæggelsen og dialogen ved eksamen.
fyld
En præcis og afgrænset problemformulering gør det nemmere for dig at at opfylde kravet om, at den sammenfattende konklusion skal hænge klart sammen med problemformuleringen.
fyld
I en problemformulering bør man klart kunne se "sagen", det du brænder for at formidle noget om.
fyld
| Eksempel: Gode og mindre gode problemformuleringer |
| Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering:
Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? |
fyld
For at kunne besvare din problemformulering stiller du en række underspørgsmål. De kaldes i læreplanen for at problemstillinger.
Problemformuleringen er det store "ægte spørgsmål", der måske ikke kan besvares udtømmende. Underspørgsmålene, problemstillingerne, kan du besvare, og svarene bruges til at belyse besvare problemformuleringen.
fyld
Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmål.
