12 unge israelere, palæstinensere og danskere mødtes i Jerusalem med et fælles håb om at nedbryde fjendtligheden og promovere tillid i det Mellemøstlige verdensbillede. Et verdensbillede der ellers alt for ofte er præget af mistillid og had. Som studerende på Avedøre Gymnasium fik jeg en enestående mulighed for at medvirke i projektet og bearbejde de stærke holdninger.
fyld
Af Arslan Ali Ismail
fyld
Konflikten mellem palæstinensiske arabere og israelere er et fænomen der har præget Mellemøsten i generationer, men selvom disse grupper har hver sin religion, syntes det ikke at være grunden til den dybe spænding der kan mærkes på hvert et gadehjørne. Det er en essentiel kamp om retten til land, retten til sin historie. Nogle mener at forhandling er vejen til en fredelig løsning – andre mener en væbnet kamp er den sidste mulighed og andre har igen givet op og har søgt tilflugt langt fra deres konfliktramte hjemland. Den internationale organisation ”Crossing Borders” der arrangerer mødet mellem de 12 håbefulde unge har valgt at sigte højt: ”At genskabe tillid”, den misbrugte tillid der engang fandtes mellem de to folkeslag.
Gensidigt håb
Forventningerne var høje og spændingen ligeså, da jeg trådte ind i rummet fyldt med de øvrige deltagere fra alle egne af Israel. De unge forekom mig hverken som værende debatterende eller aggressive i deres fremtoning og selvom de var bosat i Israel var forskelligheden stor blandt deltagerne. Alt fra en spinkel, korthåret pige med ring i næsen til en velafbalanceret dreng, hvis medmenneskelighed overgik alles. Håbet om en fredelig slutning kunne mærkes hos alle til trods for deres forskelligheder.
Kan vi få fred igen?
Man siger at sandheden er krigens første offer. På baggrund af dette besluttede vores gruppe af både arabere og jøder, at producere en film baseret på Jerusalems indbyggeres mening om hvordan konflikten kunne overvindes. Eller rettere; om den kunne overvindes.
Ligeså meget modvillighed vi mærkede mod vores kamera, ligeså meget håb og smil fandt vi i ansigter og øjne hos de mennesker vi stoppede på gaden. Selvom nogle var svære at komme på talefod med, var der mange som så håb forude og gav deres bud på hvordan tilliden kunne genskabes. Der var ingen tvivl om, at vi nåede ind til dem med vores simple spørgsmål: ”Kan vi genskabe tilliden og få fred?”.
Tro, håb… og tillid
Holdningerne og oprigtigheden i vores film dannede grundlaget for at gruppen fik tildelt en ”Oscar” for den mest gennemarbejdede film i projektet. En lærerig og udfordrende opgave, som var værd at forfølge og opfylde. Ikke nok med at mit kendskab til forskelligartethed er blevet dybere, jeg har også fået skabt et netværk på internationalt plan og formået at gøre en positiv forskel i området.
I sin helhed giver filmen sit klare budskab: først når både palæstinensere og israelere anser ethvert drab som et drab for meget, er håbet om fred nået. Det vil kræve en hårdhændet indsats, for freden bliver ikke vundet på en dag, en måned eller endda et år. Først skal tilliden sikres. Som Thomas Paine sagde i sin tid ”Den, der ønsker at sikre sin egen frihed, må også beskytte sin egen fjende mod undertrykkelse”. Vi så det ønske i øjnene på Jerusalems indbyggere.
Min gruppe i fuldt sving med redigeringen af filmen (mig helt til venstre)
fyld
Selv børnenes meninger blev vægtet højt
