Engelsk - Spansk - Tysk

Brug sproget – ikke kun i skolen, men der hvor det tales! Og gennem de medier, der er en del af din hverdag.

Har du lyst til at mærke pustet fra den store verden, bryde grænser og blive klogere på dig selv og andre? Chatte med unge andre steder på kloden og få besøg af udenlandske gæster i klasseværelset?

Stay tuned. For det er nemlig noget af det, du kan komme ud for her på studieretningen, hvor du også kan udvikle personlige kompetencer som åbenhed, imødekommenhed og nysgerrighed samt forbedre din evne til at kommunikere med omverdenen.

Her byder vi på udsyn med indsigt. En studierejse er med til at give dig international forståelse. Rejsen kan gå til USA, Bruxelles, Berlin, Paris eller Madrid, et godt afsæt for at blive klog på sociologiske, politiske og økonomiske forhold og få et grundigt kendskab til andre landes sprog, mennesker og kultur.

Du er vild med at skulle lære sprog. Du går efter en uddannelse inden for det sproglige, humanistiske eller samfundsfaglige område. Eller noget, der fordrer fremmedsprog og omverdensorientering.

CU – Auf wiedersehen.

Obligatoriske fag:
A: Dansk, Historie
B: Almen studieforberedelse
C: Biologi, Fysik, Idræt, Matematik, Naturgeografi, Samfundsfag, Oldtidskundskab, Religion

Grundforløbsfag: Almen sprogforståelse, Naturvidenskabeligt grundforløb

Valgfag der vælges ved studiestart:
Kunstnerisk fag: Musik C, Billedkunst C eller Mediefag C

Øvrige valgfag:
2 B-valg eller 1 B-valg og 2 C-valg hvis der ønskes latin på c-niveau
B1: Biologi, Fysik, Naturgeografi
B2: Billedkunst, Idræt, Matematik, Mediefag, Musik, Samfundsfag
Ved Latin på C-niveau:
B: Biologi, Fysik, Naturgeografi, Billedkunst, Idræt, Matematik, Mediefag, Musik, Samfundsfag
C: Latin og en af følgende: Astronomi, Billedkunst, Filosofi, Informationsteknologi, Kemi, Mediefag, Musik, Psykologi

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License