Matematik A, Fysik B, Kemi B

Sluthastigheden for en raket kan skrives v = u ln(1+m/M). Men hvad betyder symbolerne, og hvorfor er det sådan? Synes du, at den og forskellige naturvidenskabelige nødder kunne være sjove at knække for at kunne forklare verden?

Er du ivrig efter at forstå, hvad der ligger bag en lov eller et bevis, hvad enten det er hentet fra matematikkens, fysikkens eller kemiens verden? Og ser du videnskab som et redskab til at forstå og forandre tingene omkring dig?

Du interesserer dig for matematik, fysik og kemi, men du er ikke nødvendigvis en nørd. Du vil bare gerne have et velfunderet kendskab til, hvad de enkelte discipliner kan anvendes til i praksis. Det kan du få på denne studieretning, hvor IT er centralt i alle fag, og fagene vinkles, så de kan bruges til at forstå verden omkring os.

Når du tænker på, hvad det kunne være sjovt at arbejde med i fremtiden, er det måske uddannelser som ingeniør, fysiker eller kemiker, du kommer i tanke om. Men retningen er også et godt afsæt til mange andre lange - og mellemlange uddannelser - inden for teknik, naturvidenskab og sundhed som f. eks. medicin eller tandlæge.

Obligatoriske fag.
A: Dansk, Historie
B: Almen studieforberedelse, Engelsk, 2. fremmedsprog (A hvis der vælges Spansk)
C: Biologi, Idræt, Naturgeografi, Samfundsfag, Oldtidskundskab, Religion

Grundforløbsfag: Almen sprogforståelse, Naturvidenskabeligt grundforløb

Valgfag der vælges ved studiestart:
2. Fremmedsprog: Fortsætter (Tysk B eller Fransk B) Begynder (Spansk A)
Kunstnerisk fag: Musik C, Billedkunst C eller Mediefag C

Øvrige valgfag: 1 A-valg, 1 C-valg
(Med Spansk som 2. fremmedsprog intet A-valg)
A: Engelsk, Fysik, Kemi, 2.fremmedsprog (Tysk eller Fransk)
C: Astronomi, Billedkunst, Datalogi, Filosofi, Latin, Mediefag, Musik, Psykologi

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License