Materialer, teorier og metoder

Med materiale (empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen.
fyld
Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på.
fyld
Teori betegner her et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller.
fyld
I mange tilfælde vil det for dig som gymnasieelev være for vanskeligt at tage stilling til en videnskabelig teori, du skal da "bare" fokusere på de metoder, der hører til teorien.

Materiale, metode og teori er tre led i arbejdsprocessen. Du samler materiale, som du behandler med metoderne og får resultater, som du beskriver eller forklarer med teorien.
fyld
Eksempler på materialer:
Statistikker, kildetekster, arkæologiske fund, eksperimenter og iagttagelser. Det kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, musik og skønlitteratur.
fyld
Eksempler på metoder:
Kvantitative og kvalitative undersøgelser (samfundsfag). Tekstanalyse og fortolkning på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag (dansk og sprogfag). Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller (naturvidenskabelige fag). Kildekritik (historie).
fyld
Eksempler på teorier:
Proteinsyntesen, teorien for radioaktive stoffers henfald, lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte og klimamodeller er teorier indenfor naturvidenskab.

Inden for litteratur-forskning er den nykritiske metodes opfattelse af, hvad et litterært værk er, en teori, og aktantmodellen er et eksempel på et element fra den strukturalistiske teori om en tekst.

Monetarisme er en teori i den del af samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med økonomi; i sociologien anvendes for eksempel argumentations- og effektteorier.

Ødipuskomplekset er en teori inden for psykologien.
fyld
Refleksioner over metode og teori behøver ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i arbejdet med af problemstillingerne.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License