Årsprøven efter 2. g:
Eleverne skal i 4. semester være i stand til mundtligt og skriftligt at belyse relativt komplekse problemstillinger, og de skal kunne inddrage videnskabsteoretiske overvejelser. I 1.g bestod kravet i, at eleverne skal være i stand til at identificere de tre hovedområders tilgange til det givne emne. Ved evalueringen i 4. semester er kravet, at eleverne nu også i nogen grad skal kunne dokumentere kendskab til videnskabsteoretiske forhold i forbindelse med de tre hovedområders muligheder og begrænsninger og kunne identificere de tre hovedområders videnskabelige metoder og tilgange til en given problemstilling.
Skolen udmelder, onsdag den 6. april, kl. 9.00, de overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som danner udgangspunkt for prøven i de enkelte klasser. Samtidig hermed offentliggøres eventuelt et ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet.
Eleven tildeles klassevist en fagkombination med to bærende fag.
Hvilke fag og lærere det drejer sig om aftales på møder med 2. g –teamene.
Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den tildelte fagkombination.
Senest torsdag den 19. maj, kl. 11.00 afleveres en synopsis af et omfang på 3-5 sider på kontoret.
Der afholdes en individuel mundtlig prøve i tidsrummet fra 23. maj til 22. juni, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.
Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede.
Der vil blive udarbejdet en vejledning til eleverne omkring årsprøven.
At-eksamen i 6. semester.
Tidsramme:
Mandag den 31. januar udmeldes de overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som danner udgangspunkt for prøven. Samtidig hermed offentliggøres et elektronisk ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet.
Torsdag den 3. februar og onsdag den 9. februar er sat af til fælles vejledning. Nærmere følger efter møder med 3. g teamene.
Eleven vælger en fagkombination med to bærende fag, som de har eller har haft i gymnasiet.
Senest den fredag den 11. februar afleverer eleven en fagvalgsseddel underskrevet af de to faglærere på kontoret og tildeles herefter vejledere og der tilrettelægges individuel vejledning.
Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den valgte fagkombination.
Senest fredag den 25. marts afleveres en synopsis af et omfang på 3 – 5 sider på kontoret.
Der afholdes en individuel mundtlig prøve fra 23. maj og frem. Prøven består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.
Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede.
Der vil blive udarbejdet en vejledning til eleverne omkring eksamen.
EMU'ens elevsider om at-eksamen
fyld
Synopsis
fyld
Talepapir
fyld
Den mundtlige prøve
fyld
Studierapport
fyld
Bedømmelse ved eksamen

Dronning Victoria åbner verdensudstillingen i Crystal Palace i 1851.