VÆRDIGRUNDLAG FOR AG
Gensidig respekt
Den gensidige respekt på Avedøre Gymnasium - både i og uden for undervisningen - betyder, at du har lov til at være dig selv samtidig med, at du lærer at forstå andre.
Skolen lægger i det faglige arbejde vægt på, at viden opnået ved en ligeværdig dialog skaber tolerance og respekt.
Den gensidige respekt på skolen betyder, at alle får lige mulighed for at bidrage til og få udbytte af undervisningen.
Engagement
Avedøre Gymnasium er en skole præget af stort engagement blandt elever og lærere med lyst og mod til faglig og pædagogisk forandring.
Skolen er kendetegnet ved en åbenhed og faglig nysgerrighed, der bidrager til en bedre omverdensforståelse.
Mangfoldighed
Avedøre Gymnasium er en rummelig skole, hvor det faglige arbejde skaber rammer for etablering af nye fællesskaber på tværs af forskelligheder.
Avedøre Gymnasium vægter kontakten til omverdenen højt. Dels lokalt: Kommuner, folkeskoler og virksomheder i nærmiljøet, herunder Filmbyen.
Dels uden for lokalområdet: Danske universiteter og uddannelsesinstitutioner i udlandet.